Havrekiks

Her kommer en let opskrift på et meget sundere alternativ til kiks, helt uden sukker!


Grundopskift:
125 g havregryn
75 g smør
60 g rugmel
1 tsk bagepulver
½ tsk groft salt
1½ dl mælk

Tænd ovnen på 175 grader. Hæld havregryn og smør i mindre stykker, ned i en skål. Pisk det sammen, så godt som muligt. Kom rugmel, bagepulver og salt ned i skålen, og rør lidt videre. Tilsæt mælken, og kør til der ikke er nogle smørklumper, og til at dejen kan samles. Rul dejen tynd med en kagerulle, mellem 2 stykker bagepapir. Fjern det øverste lag bagepapir og skær den dejen i passende stykker, helst med en klejnespore, det giver en virkelig fin effekt, jeg kunne dog ikke lige finde vores ;-) Prik huller i kagerne med en gaffel. Bag dem derefter i ovnen ca. 15 min. - men hold øje med dem undervejs! Lad dem tilsidst køle helt af på en rist inden de ligges i en dåse.