Minestronesuppe

En italiensk opskrift på den helt klassiske minestronesuppe, som kan bruges både som forret og hovedret.

Til 4 personer

Ingredienser:
3 store gulerødder, Skåret i tern.
1 stort løg, hakket groft
4 selleri stængler, Skåret i skiver
1 spsk olivenolie
2 fed hvidløg, knust
2 store kartofler, skåret i små terninger
2 spsk tomatpuré
2L grønsagsbouillon
1 dåse hakkede tomater
1 dåse bønner
140g spaghetti, knækket i korte længder
1/2 hoved savojkål, i strimlet

Tilberedning:
Hak gulerødder, løg og selleri i små stykker evt. i en foodprocesser.
Varm olien i en gryde, tilsæt de hakkede grøntsager, hvidløg og kartofler.
Lad dem stege ved høj varme i 5 min indtil de er bløde.
Rør tomatpuré, bouillon og tomater i. Bring det i kog, skru derefter ned for varmen.
Lad det simre under låg i 10 min.
Tilsæt bønner og pasta og kog i yderligere 10 min.
Tilføj kål og lad retten simre 2 minutter mere inden servering.

Smag til med salt og peber og server med friskbagt brød!